Ekstraordinær Generalforsamling 2022

Download .pdf’er

 

Ekstraordinær Generalforsamling i ”Grundejerforeningen Uglekrogens Vejlaug mfl.” 

Fredag, den 25. november 2022 klokken 19:00 

Sted: Hornbæk Skole - Søren Kannes Vej 6A, 3100 Hornbæk 

Emne: Helsingør Kommunes Lokalplansforslag 

 Helsingør Kommune har fremlagt et lokalplansforslag, som er vedtaget i kommunalbestyrelsen den 29. august 2022. De berørte grundejere (så vidt vi kan se på det utydelige kort 19 grundejere, altså cirka 20%) i vort område fik information herom i e-Boks den 21. oktober 2022. 

Kommunen har kun givet frist til 16. december for at gøre indsigelser. Det er en meget kort høringsperiode og vi frygter, at mange af vore medlemmer endnu ikke har opdaget sagen. 

Bestyrelsen ser med største alvor på forslaget, der som vi læser det, i praksis vil betyde, at det vil blive meget vanskeligt/umuligt at opnå tilladelse til ombygning mv. af de berørte ejendomme. 

Dette er en sand katastrofe for flere af vore grundejere. Det vil blandt andet betyde, at bygninger, der nu er i en udformning og stand, der ikke gør det muligt at ombygge for at gøre dem brugbare, ikke må rives ned - måske end ikke forsøges ændret – samt vil betyde et stort generelt værditab i forbindelse med eventuelt salg. Forslaget vil desuden i praksis fjerne den ret, pensionister nu har (forudsat mere end 11 års ejerskab) til at indrette sig med helårsbolig med let adgang til plejepersonale mv. 

Vi ønsker i stedet en lokalplan, der gør det muligt at håndhæve de retningslinjer, der står skrevet i vore vedtægter. Det har vi nemlig ingen sanktionsmuligheder til i dag og kommunen vender det blinde øje til. 

Men i første omgang er det vigtigt at få stoppet kommunens plan om de facto at ”lyse fredning” på en række, efter vor vurdering, noget tvivlsomt udvalgte ejendomme. 

Selvom hensigten bag planen er nobel, nemlig at bevare kulturarv, har kommunen i deres valg af bygninger til bevaring både inkluderet relativt nyopførte bygninger og bygninger, der ingen brugsmæssig fremtid har. 

Vi håber på en fornuftig debat på generalforsamlingen og på en beslutning, der stopper kommunens forhastede og ugennemtænkte forslag. 

Vi ønsker at kunne varetage vore grundejeres interesser ved at præsentere kommunens byplanlæggere for en generalforsamlingsbeslutning. 

Dagsorden ifølge vedtægterne 

1. Valg af dirigent – bestyrelsen foreslår Torsten Johnsen. 

2. Formandens beretning – præsentation af kommunens planforslag, konsekvenser og vore muligheder 

3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab – punktet udgår 

4. Eventuelle forslag til behandling og afstemning: 

Bestyrelsen foreslår at indgive protest mod kommunens planforslag. 

Forslaget debatteres og kan ændres indtil Generalforsamlingen formelt stemmer om det 

Afstemning om forslaget 

5. Budget for 2023 – punktet udgår 

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter – punktet udgår 

7. Valg af revisor og revisorsuppleant – punktet udgår 

8. Eventuelt. 

Link til lokalplansforslaget:
https://dokument.plandata.dk/20_11183775_1666354549240.pdf

BILAG: brev til en berørt grundejer 

Forrige
Forrige

Generalforsamling 2023